ære Grindeklub sejlere i ØST
Årets pinsetræf i øst foregår i Dragør, hvor der er meget at se og opleve både på havnen og i den smukke gamle by. Der vil være fællesspisning (med egne drikkevarer og egen medbragt mad til grillen) lørdag og søndag, morgensamling, tour de grinde, byvandring og besøg på lodsmuseet på havnen. Da torsdag er grundlovsdag kan flere måske komme tidligt afsted og mødes allerede fredag.
Vi aftaler med havnefogeden hvor vi kan ligge, når vi ved, hvor mange vi bliver. På land har vi fået lov til at være i og omkring Dragør Bådlavs klubhus. Vi får rabat på havneafgiften. Hvor vi kan ligge, giver vi besked om når vi kender antallet af tilmeldte. Tilmelding på mail til Thomas Binder, thombinder@gmail.com.
Vel mødt
Thomas/ Grindeklubben
************
Program
Fredag d. 6. juni
Tidlige ankomster i løbet af eftermiddagen og aftenen. Pladser reserveres fra fredag. Havneafgift betales med angivelse af deltagelse i træffet (da vi får rabat efter hvor mange vi bliver)
Lørdag d. 7. juni
Ankomster, forhaling, tour de grinde, havbad, moleøl mv. . Om eftermiddagen besøg på Lodsmuseet med William Thomassen fra klubben som guide. Om aftenen spiser vi sammen i eller udenfor Bådlavets klubhus (hver båd medbringer selv mad og drikke til den fælles grill).
Søndag d. 8. juni
Fælles morgenmad kl. 9:00, med aftaler om fælles ture på vand eller på land. Mulighed for byvandring med lokal guide. Fællesspisning som lørdag med mindre andet aftales.
Mandag d. 9. juni
Morgensamling og evt. fælles morgenmad ved bådlavet. Farvel og tak for denne gang. Afrejse i eget tempo