![]() | |||||||||
OR i sejlet – hvad betyder det?En del Grinder har ikke nationalitetsbetegnelsen ”DEN” ”SWE” ”NOR” etc. i sejlet men ”OR”. Hvorfor nu det? Forklaringerne er mange – og de fleste er forkerte ! Er det bare ”N” i NOR der er faldet ud? –nej, for vi ser betegnelsen på de først producerede Grinder, og de er danske. En populær forklaring i Grinde kredse er at OR betyder ”Orca” – latinsk for hval. Det er da en udmærket forklaring, men den holder ikke. Den første spækhugger havde betegnelsen OR –B1, og her forlød det at det betød ”Ocean Racer Bruun nr 1” – så skulle Grinden have heddet OR-B3 for der kom en Kaskelot ind imellem. B’et betød faktisk Bruun, men OR er forkortelsen for at båden er målt til den internationale ”Offshore Rule” – IOR. OR bådene var målt til denne regel, før Grinde klassen blev etableret, med egne regler. IOR reglens tilblivelse er udførligt beskrevet på Internettet (http://www.orc.org/briefhistory.htm) hos the Royal Ocean Racing Club. Arbejdet med reglen begyndte i 1961, hvor der eksisterede en amerikansk og en europæisk regel for måling og handicapberegning til kapsejlads. I 1965 var der tanker om at havsejlads skulle indgå i det olympiske program, hvilket stimulerede arbejdet med at sammensmelte den amerikanske og den europæiske målemetode. Efter i alt 8 år og 13 møder enedes man om en regel der fulgte de amerikanske principper for måling af sejl og de europæiske for måling af skrog – stabilitet mv. Reglen trådte i kraft i 1969, medvirkende til et ”boom” for havkapsejlads. I årene før dette var 1 Ton Cup (1966) og Half Ton Cup (1967) startet. Grinden blev som bekendt designet til Half Ton klassen. Vigtigt for IOR var sikkerhed – både bådenes stabilitet og sikkerhedsudstyr, så reglen straffede både der ikke levede op til dette. Grinden var og er stadig en båd der til fulde opfylder de strengesikkerhedskrav. Men som altid – når der er regler – udnyttes de, og mere og mere ekstreme både, i lette materialer mv. fandt vej til IOR løbene. Man måtte lave utallige tilføjelser til IOR reglen og det betød enden for reglen. De kombinerede tur-kapsejladsbåde blev sejlet agterud. I 1985 overgik man til IMS (International Measurement System) der bygger på det amerikanske målesystem. Dette skulle være mere favorabelt for både der kan bruges til både tur og kapsejlads. Men en sag er klar - OR betyder ”Offshore Racer”, og det er da rart at vide at Grinden er designet til det! Hans Storm |
| | |||||||